2024
April 2024
Det er ikke unormalt, men en stor opgave for en hunkanin at have 10 unger - jeg foretrækker 6 - 8 - men det er en god test på hunnens moderegenskaber og i det her tilfælde ser det ud til at alle 10 kommer godt igang!

Marts 2024
Vi har siden eftereåret deltaget i flere kaninudstillinger både for at vise racen frem, møde kolleger i den fine hobby det er at have kaninhold. Og så især for at få bedømt om kaninernes kvalitet er ok - helst i top i forhold til racens standard. Vi opnåede championat til 2 hunkaniner og at få racepokalen på landsudstillingen i februar, så overordnet er resultatet tilfredsstillende og for hvert år er der flere dyr, hvor pelskvalitet og kropsform nærmer sig det optimale.
Nu gælder det om at få mest muligt ud af den forestående avlssæson. Inden april har vi forhåbentlig fået 8 kuld, hvis udvikling vil vise, om avlsarbejdet er på rette vej. Det er både hyggeligt og interesant hobby, som jeg gerne vil anbefale!

Februar 2024
Januar 2024
I de sidste par måneder har grovfoderet bestået af fodersukkeroer, som heldigvis kan købes af en landmand i nærheden. De indeholder så meget vand, at vandautomaterne stort set ikke er rørt siden roerne kom på menuen. Det er en stor lettelse i frostperioder som den nuværende, hvor det så ikke er nødvendigt at optø drikkevandsautomaterne. For der er altså rigtig koldt ved kaninerne selv om de nu alle er indendørs i folde i vores rundbuehal.

